Facebooktwitter

De fleste steder i fjeldet i Norge og Sverige kan man drikke vandet direkte fra vandløb og søer, men i lavlandet og på ture i Danmark og andre steder af verden er det som oftest ikke tilrådeligt pga. af faren for skadelige mikroorganismer og kemisk forurening. På ture hvor vi færdes i lavlandet eller er usikre på drikkevandsforsyningen medbringer vi derfor et vandrensningsfilter.

Der findes et stort udvalg af produkter inden for vandrensning. Her under har vi samlet en oversigt over de forskellige metoder og deres effekt på parasitter, baketrier, virus, kemi og urenheder.

Rensemetode Parasitter Bakterier Virus Kemi Urenheder
Kogning x x
Kemisk (klor) x x
UV (lys) x x
Mekanisk (keramisk/glas, uden kul) x  x
Mekanisk (keramisk/glas, med kul) x

Vi har valgt et Katadyn Vario filter, da det passer godt til vores behov. Katadyn Vario er et mekanisk filter, hvor vandet først ledes gennem et grovfilter, der efter et keramisk filter, et glasfiberfilter og endelig et aktivt kulfilter.

Fordelene ved Katadyn Vario er bla.:

  • Tretrins rensning med keramisk forfilter som sikre lang holdbarhed på glasfiberfilteret og gør filteret anvendeligt til selv meget urent vand
  • Høj ydelse (2 l/min) som sikre vand til fire personer, uden at skulle bruge hele dagen på at pumpe
  • Aktivt kulfilter som fjerner kemisk forurening og dårlig smag
  •  Praktisk i brug, kan kobles direkte på en vandpose og har lang sugeslange med grovfilter så du ikke suger overfladevand

IMG_0143

Tvivlsomt søvand renses. Bemærk at filteret er koblet direkte på drikkevandsposen.

Uanset om du renser dit drikkevand eller ej så er der et par ting som er vigtige:

  • Forsøg altid at finde rindende vand og hvis ikke dette er muligt så tag altid vand fra større søer (gå efter det koldeste vand)
  • Undgå at tage vand nær og nedenfor beboelse
  • Undgå overfladevand. Ved brug af vandrenser placeres sugestuds et stykke under vandoverfladen men uden at suge fra bunden

På Katadyn’s hjemmeside (www.katadyn.com) kan du læse meget mere om vandrensning og deres produkter.