Facebooktwitter

På fjeldet kan der gå mange timer, før det er muligt at få hjælp frem til en tilskadekommen. Derfor er det vigtigt, at du har styr på førstehjælp og desuden har styr på, hvordan de mest almindelige skader behandles. Det er vigtigt, at du og din gruppe hjemmefra har en strategi for, hvordan I vil forholde jer ved en ulykke og at I medbringe det nødvendige udstyr, til at løse opgaven. Her er førstehjælpkassen naturligvis en vigtig del, men husk også nødsækken, soveposen, nødproviant, osv. Det kan du læse meget mere om under emnet sikkerhed. De mest almindelige skader på fjeldet er småskrammer, forstuvninger, ledskred og knoglebrud. Der ud over bør du vide, hvordan du skal forholde dig ved kulde- og varmepåvirkning samt forbrændinger.

Det siger vel nærmest sig selv at det er en rigtigt god ide at tage et førstehjælpskursus inden I tager på tur.   Sådanne kurser tilbydes bla. af Dansk Røde Kors og FOF.

Forstuvning

En forstuvning er en overstrækning af et led, hvor leddet kortvarigt er blevet strukket for derefter at vende tilbage til sit normale leje igen. Symptomerne på en forstuvning er hævelse, smerte/ømhed, misfarvning og nedsat bevægelighed.

Førstehjælpen til forstuvninger:

  1. Læg den tilskadekomne ned
  2. Hæv det skadede sted
  3. Køl det skadede sted
  4. Anlæg en støttende forbinding
  5. Giv om nødvendigt smertelindring (se senere afsnit)
  6. Aflast personen og prøv om vedkommende kan gå videre

Ledskred

Ledskred er en påvirkning af leddet, hvor det bliver forskudt fra sin normale position og ikke vender tilbage til sit normale leje. Symptomerne er stærke smerter, hævelse, forkert ledstilling.

Førstehjælp ved ledskred:

  1. Læg den tilskadekomne ned
  2. Hæv det skadede sted hvis muligt uden at påvirke leddet
  3. Køl det skadede sted
  4. Understøt leddet i findestilling
  5. Giv om nødvendigt smertelindring (se senere afsnit)
  6. Tilkald hjælp

Lukkede brud

Et lukket brud er et brud, hvor knoglen er helt eller delvist brækket, men uden at huden er brudt. Symptomerne er normalt stærke smerter, formforandring ved bruddet, hævelse, misfarvning, føleforstyrelser, løshed.

Førstehjælp ved lukkede benbrud:

  1. Læg den tilskadekomne ned
  2. Understøt bruddet i findestillingen
  3. Giv om nødvendigt smertelindring (se senere afsnit)
  4. Tilkald hjælp

Åbent brud

Et åbent brud er et brud, hvor knoglen er helt eller delvist brækket, og hvor knogleender har gennembrudt huden. Ved åbne brud er der fare for infektion, som kan medføre alvorlige komplikationer. Symptomerne er normalt stærke smerter, blødning, formforandring ved bruddet, føleforstyrelser.

Førstehjælp ved åbent benbrud:

  1. Læg den tilskadekomne ned
  2. Understøt bruddet i findestillingen
  3. Dæk bruddet med steril gaze
  4. Giv om nødvendigt smertelindring (se senere afsnit)
  5. Tilkald hjælp

Kuldepåvirkning

Kroppens normale temperatur er mellem 36.6 og 37.5 grader. Det er hjernens temperaturregulerende center, som styrer temperaturen. Kroppen vil altid forsøge at beskytte organer og hjerne, så ved stærk afkøling lukkes der simpelthen af for de ydre kredsløb. Hvis kroppens temperatur falder til under 33 grader, vil kroppen ikke længere kunne kompensere ved at lukke af for ydre kredsløb, og der er fare for organsvigt, bevistløshed og hjertestop. På fjeldet oplever vi almindelige kuldepåvirkning i forbindelse med f.eks. dårlig påklædning i pauser. Mens vi ser den akutte påvirkning ved personer som f.eks. er gået gennem isen.

Førstehjælp ved kuldepåvirkning:

  1. Bring personen i læ eller skab læ
  2. Fjern vådt tøj
  3. Placer personen i en eller flere soveposer men sørg for at armene er pakket ind for sig.
  4. Giv varmt at drikke
  5. Hvis tilstanden forværres eller personen mister bevidstheden tilkaldes hjælp

Hedeslag

Hedeslag forekommer, når kroppens temperatur kommer op på 40 til 41 grader, særligt hovedet er udsat. På fjeldet ser vi typisk hedeslag i form af solstik pga. lokal opvarmning af hovedet.

Førstehjælp ved hedeslag:

  1. Bring personen i skygge eller skab skygge
  2. Løsn stramt tøj og fjern sko og strømper
  3. Anbring arme og ben i køligt vand, evt. i en bæk eller anvend våde klude
  4. Giv personen koldt at drikke, lidt men hyppigt
  5. Hvis tilstanden forværres eller personen mister bevidstheden tilkaldes hjælp

Forbrænding

Ved en forbrænding ødelægges vævet lokalt, og den stigende temperatur i det omkringliggende væv får stofskiftet i cellerne til at stige. Derved forsures vævet. Det er denne forsuring, der føles som smerte. På sigt kan det omkringliggende væv ødelægges, hvis der ikke køles.

Førstehjælp ved forbrænding:

  1. Nedkøl straks med rigelige mængder vand
  2. Fjern løstsiddende klæde over brændsåret
  3. Fortsæt køling og sørg for at den tilskadekomne for noget at drikke
  4. Ved større forbrændinger tilkald hjælp eller brig den tilskadekomne til videre behandling

Hugormebid

Hugormebid er sjældent livstruende men da der kan optræde allergiske reaktioner i timerne efter biddet, skal den tilskadekomne altid tilses af læge hurtigt muligt. Det er vigtigt at man forholder sig roligt efter et bid da det forsinker spredningen og dermed virkningen af giften. Vær særligt opmærksom hvis der er tale om et barn da reaktionen kan komme hurtigere og være kraftigere.

Førstehjælp ved hugormebid:

  1. Få den tilskadekomne til at slappe af og sætte sig
  2. Placer biddet lavt i forhold til resten af kroppen
  3. Tilkald hjælp eller bring personen til læge hurtigst muligt (personen må ikke gå selv)

Flåtbid

Langt de fleste flåtbid er helt ufarlige (ca. 98%), men i sjældne tilfælde kan  flåten overføre borrelia bakterien som kan give  borreliose. Denne sygdom kan give meget alvorlige symptomer og skal behandles med en antibiotikakur.  Et flåtbid er altså ikke livstruende, men for at begrænse risikoen for smitte med rorrelia er det vigtigt at få flåten fjernet så hurtigt som muligt. Opstår der i de efterfølgende uger udslæt omkring bidsteddet, skal du straks søge læge, da det er vgtigt at det bliver behandlet.

  1. Fjern flåten med en pincet (skulle der sidde lidt tilbage gør det ikke noget så lad være med at rode i bidstedet for at få det hele med
  2. Observer bidstedet over de kommende dage og uger for udvikling af udslæt

Du kan læse meget mere om flåten på sundhed.dk

Kroniske lidelser

Du bør aldrig tage på fjeldet, hvis du lider af dårligt reguleret sukkersyge, epilepsi, astma, ell. Vær desuden opmærksom på om personer i din gruppe lider af kroniske lidelser, som kræver medicin. Orienter dig om sygdommen, medicinen, evt. særlig førstehjælp og lav en aftale om, hvor evt. medicin opbevares.

Førstehjælpspakningen

18432

Førstehjælpspakningen bør indeholde følgende til 2 – 4 personer:

  • 1 stk. pincet
  • 1 stk. saks
  • 5 stk. sikkerhedsnåle
  • 2 sæt sterile handsker
  • 1 stk. termometer
  • 10 stk. desinfektionsservietter
  • 5 stk. saltvandsampuller
  • 1 stk. trekantet tørklæde1 rulle sportstape
  • 1 stk. alutæppe
  • 1 rulle gazebind
  • 1 stk. elastikbind
  • 1 stk. kompresforbinding
  • 5 stk. 5×5 cm kompres
  • 3 stk. 10×10 cm kompres
  • 50 cm plaster
  • 10 stk. vatpinde
  • 30 stk. Pinex/Panodil
  • 30 stk. Ipren
  • 5 stk. Alnok 10mg antihistamin

Smertelindring

Et er relativt få midler vi har til vores rådighed til smertelindring, i realiteten kun alm. Pinex/Panodil og Ipren.  Pinex/Panodil er ud over at være smertelindrende også febernedsættende og kan i akutte situationer derfor også bruges til at sænke feber til et tåleligt niveau, så en person evt. kan gå videre til nærmeste hjælp. Ipren er særligt egnet til skader og smerter i beværeapperatet idet det virker antiinflammatorisk, dvs. modvirker betændelsesrelaterede hævelser i f.eks. led. De to præparater kan kombineres for optimal akut smertelindring. Selv om der er tale om håndkøbsmedicin gælder det for begge præparater at de skal indtages med forsigtighed, da de ellers kan have livstruende bivirkninger.  Forhold dig derfor altid kritisk til dosis og personens vægt.

Akut smertelindring:

For en voksen person (>50 kg.) kan der ved behov for akut smertelindring anvendes op til 2 Pinex/Panodil og 2 Ipren, maksimalt tre gange i døgnet. For børn skal dosis tilpasses barnets vægt, således for et barn på 25 kg.  1 Pinex/Panodil og 1 Ipren tre gange i døgnet.

Ved allergisk reaktion:

1 Alnok evt. kombineret med 1 til 2 Ipren ved hævelse (maksimalt en gang i døgnet)

Hvordan tilkalder du hjælp

Når uheldet er ude er det vigtigt at få tilkaldt hjælp hurtigst muligt og det kan være svært når du står ude midt i vildmarken. Hvis du er heldig er der mobildækning der hvor du befinder dig eller på en top i nærheden. Husk derfor altid at have en mobiltelefon med på tur og pak den vandtæt. På mange af DNT hytterne i Norge er der opsat nødsender hvor du kan kalde op til en bemandet redningscentral og få hjælp. Undersøg evt. før turen hvor disse nødsendere findes. Skal du på tur i virkeligt øde områder i f.eks. Nordnorge, Grønland ,ell. kan det måske være relevant at medbringe en satellittelefon eller nødsender.

Er du nødsaget til at gå efter hjælp og efterlade den tilskadekomne så sørg for at personen er placeret sikkert og varmt og vær absolut sikker på positionen.