Facebooktwitter

Fjeldski er vinterens ubestridte førende transportmiddel på fjeldet. De er robuste, skarpkantede og bredde, sådan at du ubesværet kommer frem over såvel islag som tyk løssne. Stavene har store trense, som hviler solidt oven på selv det fineste puddersne, men samtidigt er de spidse, så du kan få fat på de isede skråninger.

I vejr som dette kan du let gå lige forbi en hytte uden at opdage den.

Bindingerne har et godt tag om støvlen, så skiene kan styres på nedkørslen, men uden at det blive anstrengende, når du bare skal nyde den lange tur over søen. Endelig er støvlerne lavet, så du har optimal pasform og varme om fødderne.

Der var engang, hvor man skulle have bestået den store alkymisteksamen og være i besiddelse af effekter som gamle bildæk, stearin og et udtjent bistade for at lave den perfekte skismøring. De tider er heldigvis forbi, og der findes i dag nogle gode og ukomplicerede produkter til brug på såvel langrends- som fjeldski.

Er du bare en lille smule “handy man”, er det heller ikke nogen sag selv at rense og klargøre skiene til tur. Det kræver ganske vist lidt værktøj, men det kan anskaffes for omkring et par hundrede, og så har du det til de kommende sæsoner.

Den gode fjeldski
Den gode fjeldski er kendetegnet ved en række egenskaber som kanter, sål, indsving og spænd.

Kanter og sål
Fjeldski skal kunne tåle nærkontakt med fjeldet. Det er derfor vigtigt, at den har solide kanter og sål. Ridser i sålen kan aldrig undgås, så sålen skal være så tyk, at ridserne ikke når skiens kerne.

Skiens kanter er sæligt udsatte, dels ved kontakt med fjeld og grene men også ved kantning på iset underlag. Det er derfor vigtigt, at skien har en god stålkant. Stålkanten er robust og kan slibes op igen, efterhånden som de slides, så det optimale ”bid” bevares.

Der findes fjeldski med fuld stålkant og ski, som kun har stålkant på den forreste del af skien. Ski med fuld stålkant er at foretrække, men de andre er ofte noget billigere og kan sagtens bruges.

Bredde og Indsving
Fjeldski er en del bredere end traditionelle langrendski. Derved får de bedre bære- og styreegenskaber på blød upræpareret sne. Typisk er bredde på en fjeldski, målt ved bindingen, mellem 45 og 55 mm.

Forskellen mellem bredde af skien i henholdsvis spidsen, ved binding og bagest kaldes skiens indsving. Indsvinget har stor indflydelse på, hvor godt bid skien har i underlaget. Dette er særligt tydeligt under sving på nedkørsler og ved kørsel på skråninger med hård og iset overflade.

Desværre bevirker et stort indsving, at skien bliver langsom på de lange lige stræk, og størrelsen på indsvinget vil derfor altid være et kompromis. Et godt kompromis vil være en ski med indsving på 60-50-55, mens en ski med indsving på 65-50-60 vil give optimal styring men samtidigt være langsom.

Spænd
Når du betragter en ski, som står på et vandret underlag, vil du se, at den kun støtter på underlaget i enderne. Det område midt under skien, som ikke er i berøring med underlaget, kaldes skiens spænd og er det område, hvor hæftevoksen påføres for at få ”bid”, når skien trykkes ned til afsæt.

Da du typisk bærer på en rygsæk med 10-15 kg, når du er på vintertur, skal skiens spænd være tilpasset dig og denne ekstra vægt. En god fjeldski har derfor et hårdt spænd sammenlignet med en klassisk langrendsski.

Du kan teste, om en ski har det rigtige spænd til dig ved at stå på skiene med let oppakning på ryggen. Hvis du kan trække et stykke A4 papir ud under midten af skiene, når du støtter lige meget på begge ski, og du ikke kan trække papiret væk, når du støtter på den ene ski, så passer skiens spænd til dig.

Opsummering
En god fjeldski er kendetegnet ved:

  • Halv eller hel stålkant
  • Relativt stort indsving (60-50-55)
  • Hårdt spænd
  • Tyk sål

Skistave
Skistavene til fjeldski skal i lighed med fjeldski være robuste. Den bedst egnede skistav til fjeldbrug er en aluminiumsstav, idet den ved stor belastning bøjer i stedet for at brække. Skulle du alligevel være så uheldig, at staven brækker, vil det i reglen være et rent brud, som er let at udbedre med en nødreparation.

trense

Skistavene skal være udstyret med solide håndtag og regulerbare håndledsstrop. Desuden er det vigtigt, at de har store fleksible trense, som kan bruges i dyb løs sne. Trensene skal helst ikke være lavet i massiv plast, da de vil blive sprøde og knække i meget koldt vejr.

Når du køber stave, skal du være opmærksom på, at de ikke skal være helt så høje som stave til klassisk langrend. En stav, som når til armhulerne, vil passe til de fleste.

Støvler
På fjeldskitur har du støvlerne på i mange timer om dagen, så det er vigtigt, at de giver optimal støtte og samtidigt er varme og tætte.

stovle

Den bedste støvle til fjeldskiløb er en kraftig højskaftet læderstøvle med en tyk stiv sål, som giver optimal kontakt med skien. Sørg for at købe støvlerne så der er plads til en inderstrømpe og en sok, men pas samtidigt på ikke at købe støvlerne for store.

Inden du køber dine støvler, skal du have bestemt dig for hvilken binding, du vil bruge. Der er nemlig stor forskel på en støvle til BC, Nordisk Norm og kabelbindinger.

Bindingerne
Der findes tre typer bindinger, som er relevante til fjeldski, nemlig BC, 75mm NN og kabelbindinger.

BC bindingen

BC bindingen er en kraftig udgave af Ny Nordisk Norm bindingen, som er tilpasset fjeldskiløb. Bindingen er let at anvende, idet du kan klikke støvlen i bindingen, uden at skulle bukke dig ned. Ligeledes kan du løsne bindingen blot ved at trykke på udløserknappen med skistaven. Bindingen har relativt godt fat i støvlen, og styringen af skien og overførsel af kraft til bagskien er udmærket.

bc_binding

BC bindingen er en teknisk ret kompliceret binding, som kan have en tendens til at fryse fast, hvis temperaturen skifter mellem tø og frost. Desuden er bindingen stort set umulig at reparere ude på turen.

75mm Nordisk Norm bindingen

75mm Nordisk Norm bindingen er for længst afgået ved døden i forbindelse med klassisk langrend men ved fjeldskiløb kan den stadig have sin berettigelse pga. den simple og robuste opbygning.

75mm_NN_binding

Bindingens klare svaghed er den relativt dårlige kraftoverførsel til bagskien samt dens kedelige tendens til med tiden at knække støvlens sål under midten af forfoden.

Kabelbindingen

Kabelbindinger hører egentlig til på telemarkski, men der findes udgaver, som også egner sig til fjeldski. Kabelbindingen er meget simpel i sin opbygning, og medbringer du blot et ekstra kabel, kan du næsten være sikker på at kunne reparere dine bindinger ude på turen.

kabel_binding

Den klare fordel ved kabelbindingen er, at den har fat i begge ender af støvlen og dermed giver optimal styring af skien og kraftoverførsel til bagskien. Prisen for den gode styring af skien er, at bindingen kan være tung at gå med på de lange lige stræk.

Klargøring af skiene
Før du tager på tur, skal dine ski klargøres. Klargøringen omfatter afrensning af skiens sål for gammel hæftevoks og glidevoks, slibning af kanter, påføring af ny grundvoks og endelig grundsmøring af hæftezonen. Du skal bruge nedenstående udstyr til klargøring af ski:

  • Plastskraber
  • Zikling
  • Sandpapir korn 150 – 200
  • Kantsliber
  • Grundvoks
  • Gammelt strygejern (kan undværes)
  • Bomuldsklud
  • Korkklods
  • Glidevoks
  • Hæftevoks V20 ell.

Afrensning
Start med at fjerne så meget som muligt af den gamle hæftevoks med en plastskraber. Rens derefter skiens sål med sprit eller et sålerensemiddel. Slut af med at skrabe sålen forsigtigt med en zikling hele vejen fra spids til bagende i en ubrudt bevægelse. For at forbedre vedhæftning af hæftevoks kan du evt. slutte af med at slibe let med sandpapir korn 150 – 200 i hæftezonen i langsgående bagudrettede bevægelser. Når du først har renset sålen af, skal du fortsætte med klargøringen af skiene, idet sålen ikke kan tåle at være ubeskyttet i længere tid.

Slibning af kanter
Spænd skien op så du kan komme til at anvende kantsliberen på hele den ene kant i en bevægelse. Kør nu et par gange med kantsliberen fra spidsen af skien og bagud, indtil kanten er ubrudt og skarp. Gør dette med begge ski på begge kanter.

Påføring af glidevoks
Glidevoksen tjener to formål, nemlig at forsegle skiens sål og at sørge for optimalt glid mod underlaget.

Gnid skiens sål med grundvoks undtagen i fæstezonen. Med et gammelt strygejern indstillet på silke smelter du nu voksen ind i sålen. Sørg for hele tiden at bevæge strygejernet rundt og undlad at varme mere på skien end lige til voksen er smeltet. Start i spidsen af skien og arbejd dig bagud.

Har du ikke et gammelt strygejern, kan du i stedet polere glidevoksen fast med en korkklods (ikke den du bruger til fæstevoks). Poler med korken til voksen ikke længere er synlig som et hvidt lag på sålen.

Er der dybe ridser i sålen kan du fylde dem med grundvoks ved at lade det dryppe fra spidsen af strygejernet ned i ridsen.

Når glidevoksen er hærdet efter nogle minutter, skraber du forsigtigt den overskydende voks af ved at trække en plastskraber fra spidsen og bagud i lange bevægelser. Børst sålen ren og poler den med en bomuldsklud med lange bagudrettede bevægelser.

Når glidevoksen er poleret, påføres et lag hæftevoks til lav temperatur (Swix V20 ell.) i hæftezonen, og det poleres ind i sålen med en korkklods. Dette lag hæftevoks gør det lettere at påføre efterfølgende hæftevoks til de aktuelle forhold ude på turen.

Smøring af skiene
Formålet med hæftevoksen er at tage fat i sneen under hæftezonen ved afsæt, dvs. når du kun støtter på den ene ski. Har du ikke hæftevoks på, eller passer den ikke til underlaget, vil du opleve, at du glider bagud på skiene, når du sætter af. Det er enormt irriterende og dræner dig hurtigt for energi så sørg for at få smurt dine ski rigtigt.

Du skal smøre hæftevoksen på i skiens smørezone, som er et område på ca. 50 cm centreret under midten af bindingen. Hvis du oplever, at skiene glider meget, selvom du har smurt korrekt, kan du prøve at udvide smørezonen fortrinsvis frem på skien.

Sådan gør du
Smør en stibe hæftevoks på hver side af sålen i hæftezonens længde og fordel voksen jævnt på sålen med en korkklods. Gentag dette to til tre gange, hvor smøreområdes indsnævres lidt for hver smøring. Når du ude på turen oplever, at du begynder at få baggled, smører du et enkelt nyt lag på og fordeler det med korkklodsen.

Hvilken hæftevoks du skal bruge, afhænger af sneens beskaffenhed og temperaturen. Du finder information om dette på emballagen til din voks.

På meget våd sne eller gammel iset sne kan det være nødvendigt at bruge klister. Klister er en meget klæbrig substans på tube, som lægges på skien ved at fordele små klatter ned over smørezonen og derefter glatte dem ud med skraberen. Undgå at få klister på fingre eller tøj, da det er aldeles umuligt af få af igen!

Et godt smøresæt baseret på SWIX hæftevoks er:

  • Smørestift Swix V60 ell.
  • Smørestift Swix V45 ell.
  • Smørestift Swix V30 ell.
  • Klister Swix K22N ell.
  • Korkklods
  • Plastskraber
  • Rensevæske/sprit
  • Bomuldsklud