Vi tilbragte en lille uge ved TrollAktiv, og det var sjovt hele vejen! Det kan naturligvis tilskrives aktiviteterne men også instruktørerne, som skal have et rosende ord med på vejen. Der var ikke nogen tvivl om, at de havde travlt, men til trods for det var humøret altid godt, og der var altid tid til at hjælpe. De er særdeles kompetente og tydeligvis rekrutteret ud af et stærkt ”learning by failing” miljø.

Klargøring til klatrebane

Jeg betragtede, hvordan de efter arbejdstid utrætteligt tumlede rundt i strømfaldene for at lære og lære fra sig. Jeg lyttede til tilråbene ”that was good”, når de fejlede, og det lige så sikre efterfølgende ”what could you have done differently?”…….Jeg iagttog deres totale åbenhed i dialogen om fejl og forbedringer, og jeg tænkte så det bragede over, hvad der ligger til grund for denne ekstreme fejlacceptkultur. En kultur som de tog med ind i deres undervisning af os mere dødelige, og som trængte forfængeligheden i baggrunden til fordel for at lære gennem sine fejl. Hvorfor er det spændende? Jo, det er det, fordi det skaber en utvetydigt tryg atmosfære, hvor man ud over at lære i lyntempo har det sjovt, mens man gør det.

Jeg tænkte så det bragede over, hvad det er, som afstedkommer denne kultur, og min konklusion er, at når man beskæftiger sig med aktiviteter, som man potentielt kan dø af, og som i stor udstrækning er underlagt naturens luner, så betragtes enhver overlevelse grundlæggende som succes. Samtidigt er den grundlæggende erkendelse, at der ikke findes perfekte løsning eller et endegyldigt svar, for i morgen opfører naturen sig anderledes, og løsningen er en anden. Ud over overlevelse er resultaterne ikke synderligt interessante, det er til gengæld, hvad du lærte i forsøget og den robusthed, det gav dig til at møde de næste udfordringer. Derfor anerkendes du i de kredse for at gøre forsøget langt mere end for resultatet.

På den baggrund kan man jo godt reflektere lidt over, hvordan læringsmiljøet i skolesystemet eller for den sags skyld på arbejdspladsen ville se ud med den tilgang! Man kunne videre filosofere lidt over, om ikke også vores daglidags liv er potentielt dødeligt, og om ikke også det dermed fortjener mere anerkendelse for at gøre forsøget og for det, vi lærer af det, frem for anerkendelse af glansbilleder.

På vej på klatrebanens sorte rute

Under vores ophold ved TrollAktiv stiftede vi bekendtskab med en række nye dicipliner, men man lærer ikke at sejle wild water kajak, SUP eller rafte i løbet af et tætpakket ugeprogram på TrollAktiv, og det var heller ikke hensigten med vores besøg. Hensigten var en rusketur ud af friluftslivets mestringszone, og en appetitvækker til måske at forfølge nogle af de discipliner, vi var blevet introduceret for. Men ud over det så tror jeg, vi fik noget vigtigere med os hjem, nemlig modet til at turde fejle bare lidt mere!

Lidt om TrollAktiv

TrollAktiv har eksisteret siden 1993 og blev etableret af britiske Tim Davis som har en fortid i det britiske militær, mere end 35 års erfaring med friluftsliv og et utal af instruktøruddannelser på sit CV. I de første år var aktiviteterne koncentreret omkring guidevirksomhed på fjeldture. Gennem årene har aktiviteterne dog udvidet sig til i dag at omfatte en bred pallette af frilufts- og teambuildingaktiviteter.

Virksomheden drives stadig af Tim Davis, som i dag fokuserer på nye projekter og aktiviteter, mens en gruppe kompetente instruktører varetager det daglige arbejde og undervisning.

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.

Jeg har roet meget kajak gennem årene, både turkajak og havkajak. Faktisk har jeg også leget lidt i wild water kajakker, men det var på Skanderborg sø, hvor man skal lede længe efter strømfald. Det fantastiske ved en kajak er, at det er noget man iklæder sig. Det er som en løbesko, og det kan man i særdeleshed sige om wild water kajakker. Du sidder behageligt klemt inde i den, men til forskel fra andre kajaktyper betyder det også, at du skal gøre noget aktivt for at komme ud af den. Derfor er det også en del af det indledende pensum at træne netop dette. Hiv i stroppen, saml benene og skub dig ud.

Vi var privilegeret med hele to instruktører til denne aktivitet, og derfor blev det også med udvidet pensum, hvor vi ud over padleteknik bla. blev indført i begreber som eddie, eddie line og breakout teknik. Teori er et, men praksis noget andet og derfor blev det hele også med mere eller mindre held afprøvet i den rivende strøm nedenfor Syrtveitfossen.

Jeg tror, vi alle delte oplevelsen af en vis pludselig ensomhed, når kajakken fra tid til anden blev revet med af strømmen, og det var helt og aldeles op til en selv at genfinde kontrollen. Disse øvelser illustrerede med tydelighed, at det er af sine fejl man skal lære, igen og igen!

Vi overlevede strømfaldene i wild water kajak

Nu havde vi godt luret, at det hele ville ende med, at disse kajakker inkl. deres dødelige indhold skulle på en rejse i deres rette element, nemlig Lislefossen, som vi tidligere havde stiftet bekendtskab med på SUP boards. Man kunne selvfølgelig argumentere for, at hvis det kan gøres på et SUP board, så kan det vel også gøres i en wild water kajak, men her spiller det ind på angstniveauet, at der er potentiale for at tage turen med bunden i vejret……Det krævede for nogen en del overtalelse og tålmodige instruktører, men til sidst kom vi alle gennem fossen og det i god stil.

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.

Havde drengene været over 14 år, var vi ikke sluppet fra denne dag blot med følelsen af nederlag, nej så havde der fulgt et umådeligt stort antal blå mærker med fra paintball kugler. Nu var det vores held, at vi pga. deres alder var henvist til den noget mere fredelige lazerkrig. Hvad har lazerkrig så med friluftsaktiviteter og adventure at gøre……meget lidt kan man sige, men det var nu engang blevet stemt på aktivitetslisten.

Til denne aktivitet var den ellers obligatoriske våddragt, redningsvest og hjelm skiftet ud med et avanceret lazergevær med rødpunktssigte. Holdene blev sat som et mix af vores familie og en norsk familie, reglerne gennemgået, og så blev vi sluppet løs i et kuperet kampterræn.

Lazer Tag krig

Det gik udmærket, så længe vi havde blandede voksen og børnehold, men det totale nederlag indfandt sig, da konstellationen blev ændret til børn mod voksne. Dette til trods for, at vi lånte en instruktør på vores hold. Undertegnede måtte flere gange se sig selv ”snipet” uden af have formået at forlade basen og uden nogen anelse om, hvor angrebet kom fra!

Efter nogle timer på kamppladsen var den voksne del af holdet aldeles smadrede, men ikke desto mindre, eller måske netop derfor, forlod den vil nok største skeptiker denne aktivitet med et bredt Schwarzenegger agtigt smil på læberne.

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.

Troll Aktivs center omtales ofte som et raftingcenter, og rafting er da også en af deres centrale aktiviteter. Naturligvis skulle vi også prøve kræfter med en tur ned gennem strømfaldene på Otra, og vi havde valgt det, de kalder familie rafting. Her starter man lidt længere oppe af elven og har bedre tid til at lege i det rolige vand, før det går ned af Syrtveitfossen.

Behørigt iført den obligatoriske våddragt, redningsvest og hjelm blev vi undervist i padleteknik, hvordan du formår at blive ombord, og hvad du gør, når det ikke lykkes. Disse øvelser indebar naturligvis en del ”frivillig” vandgang fra flåden og erkendelsen af, at det er væsentligt mere besværligt at komme op i den end ud af den!

Rafting i Syrtveitfossen (foto: TrollAktiv)

Kulminationen på rafting aktiviteten var naturligvis turen gennem fossen, som består af to sæt strømfald, hvor der lige er tid til at genvinde kontrollen mellem de to fald. Det går stærkt, man bliver våd, og så er det enormt sjovt!

Rafting i Syrtveitfossen (foto: TrollAktiv)

Vores kompetente instruktør kendte selvfølgelig disse strømfald ud og ind, men jeg kan sagtens sætte mig ind i udfordringen og sporten i at finde de bedste forløb gennem ukendte fald, krydret med spændingen ved det uforudsete, risikoen for en tur i baljen og evnen til at genvinde kontrollen.

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.

Det var en solrig og lun morgen, da vi slæbte SUP boards ned til elven, men det ændrede ikke ved det faktum, at vandet var isnende koldt. Derfor var vi da også iført neopren fra top til tå samt den obligatoriske hjelm og svømmevest. Denne aktivitet var som bekendt ikke på listen hjemmefra, men kombinationen af utroligt godt vejr og en fridag indbød til at prøver kræfter med balanceevnen på et SUP board.

Mens familiens voksne tog en metodisk tilgang, kastede drengene sig hurtigt ud i leg, hvor de skulle sejle fra havn til havn, lave kæntringsøvelser osv. Inden længe beherskede de teknik og balance til en grad, hvor man skulle tro, at de havde gjort det i flere år. Særligt Jakob fandt hurtigt balancen og fangede padleteknikken til en grad, hvor han antog status af instruktør. Vi brugte det meste af formiddagen på at plaske rundt i elven og uagtet den forskellige tilgang, blev vi ret gode til at holde balancen og padle nogenlunde derhen, hvor vi havde tænkt os. 

På SUP board på Otra

Da et hold med instruktører indfandt sig på vandet hen på eftermiddagen, havde vi derfor heller ikke de store betænkeligheder ved at tilslutte os deres forestående tur ned af Lislefossen. Jeg havde ikke som udgangspunkt tænkt, at et SUP board egnede sig til dette, men den generelle tilgang blandt TrollAktivs instruktører er tilsyneladende, at hvad der kan flyde naturligvis også kan flyde gennem et strømfald!

Drengene laver kæntringsøvelser på SUP board

Under kyndig instruktion kastede vi os ud i strømhvirvlerne, og det lykkedes! Vi kom alle gennem strømfaldene, måske ikke just yndefuldt, men i det mindste siddende på vores SUP board. Dette fik instruktøren til henkastet at bemærke ”at det naturligvis også kan lade sig gøre stående…..”

Den slet skjulte udfordring blev rutineret ignoreret af alle med undtagelse af naturligvis Mads, som sjældent undlader at tage den slags udfordringer op. Resultatet blev en række forsøg, som dog alle endte med, at han lå og tæskede rundt i strømhvirvlerne, men hver gang på forunderlig vis blev genforenet med sit SUP board og kom helskindet på land ved egen hjælp.

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.