Kategori: Uncategorized

En lille og en stor

Facebooktwitter

Vi stod op til den blankeste sø, man kan forestille sig.

Fjeldspejl

Inden længe var drengene på vej i det iskolde morgenvand, og den voksne del af selskabet indfandt sig ved søen med en frisk kande kaffe som tilskuere til deres påfund og leg hen over stenene, ud i vandet og forfra igen. De har meget af tiden på fjeldet gang i sindrige og fordybede lege i de på en gang fremmede og kendte omgivelser.

Klatremus

Dagens plan var fisketur, og ruten var hen over den nye bro og sydpå ad T-mærkningen mod Svartenut. Vi elsker broer, måske fordi det er lidt pirrende at bevæge sig over ofte med voldsomt vand brusende under og altid tanken på, hvordan forårets flom mon har hærget hængsler og træværk få måneder forinden. Så der blev i vanlig stil taget billeder på vejen over den lange hængebro.

Hængebroen

Det var lidt svært for drengene at få rytme i krop og sind uden sæk på ryggen og uden fast bestemmelsessted. Vi kiggede på kortet og bestemte os for at begive os til enden af en sø, hvor et vandløb stødte til med håb om, at både fiskeri og bygning af dæmning var muligt. Det gav lidt mere ro, og vi var hurtigt fremme ved stedet, hvor vi lavede base. Jeg smed mig i græsset på et underlag og udgjorde basen, Mads og Jakob smed støvlerne og gik i gang med at ommøblere en hel del mos. Min far gik på tur for at smide fiskestangen. Solens varme på huden, lidt græs der kildede armen, lyden af vandets rislen og drengestemmer i det fjerne, synet af fjeldtoppe og hvide skyer, der dovent drev forbi. Et fortættet øjeblik at tage med hjem, som kan kaldes frem igen på en trist, kold eller travl hverdagsdag. Efter en times tid dukkede min far op med fisk i hånden. Han havde fisket med spindere, og havde haft bid på krogen adskillige gange. Drengene var hurtigt på benene for at beundre fangsten. En stor og en lille fjeldørred, som skulle hjembringes til aftensmad. Det gav Mads umådeligt lyst til at fiske, og han ville gerne i gang med sin egen fiskestang. Men inden vi fik set os om, mærkede vi regndråber på den bare hud, der ellers lige havde solet sig. Sådan er det på fjeldet. Man drager afsted i høj sol og kan slet ikke forestille sig andet. Men fjelde er skygeneratorer, og på ganske kort tid kan der samle sig regnfulde sorte skyer. Vi kom hurtigt i regnjakker, fik alle vores sager ind under rygsækkene og hjalp hinanden med at snøre støvler og blive klar til afgang. Det lignede en kort byge, men det var skønnere at gå, mens det regnede, og vi begav os tilbage mod hytten. Med de to fisk forsvarligt hængt på en gren.

En stor og en lille på panden

Første, femte og syvende gang

Facebooktwitter

Ruten fra Stavskar går OPAD, og man stiger 300 meter på den første kilometer. Ingen sag når man er 10 år og erfaren fjeldvandrer. Så kan man godt få lov til at gå forrest for hende med den tunge rygsæk og ham den 73 årig med ganske ny hofte. Humøret var usandsynligt godt med en syngende og snakkende Jakob som følgesvend, der var svært godt tilfreds med hvor let det hele kom til ham. Efter en time holdt vi pause ved søen efter toppunktet på godt 1200 moh. Vejret var strålende, og kroppen var varm efter bestigningen, så drengene og jeg smed kludene og hoppede fluks i vandet, der bare aldrig er rigtig varmt i de højder, men til gengæld friskt og klart. Vi havde den dejligste vandredag mod vest, og selvom vi var gået sent fra Stavskarhytten, var der fint tid til at holde gode pauser og nyde landskabet. Nu var vi for alvor kommet på fjeldet.

Dagens toppunkt

Dagens endestation var Bossbu, hvor der er kommet en nybygget hytte i 2014, som min far allerede havde besøgt i 2015. Hytten ser man først, når man går op over den sidste fjeldkam, og så er man der til gengæld. Glæden var som altid stor, da vi var ankommet. Det var dejligt at komme af med rygsækken og spændende at finde sig til rette det nye sted. Der var den sødeste hollandske hyttevagt, der anviste os til sikringshytten, der er næsten lige så stor som hovedhytten. Vi fandt et firemandsrum, hvor vi kunne indlogere os i køjerne og slå os ned de næste to nætter.

Bossbu hovedhytten

Bossbu ligger virkelig smukt med udsigt ud over Bossvatnet, hvor man både bader og henter vand. Den ligger centralt i DNT rutenettet, og der var også fyldt op med 28-30 overnattende begge de nætter, hvor vi var på hytten. Det er nok også en af grundene til, at den gamle og slidte hytte er erstattet af nybyggeri. Det er fint, funktionelt og godt passet ind i landskabet, men jeg savnede nu lidt den gråblå hytte med verandaen, måske fordi den var en del af min fjeldoplæring og forbundet med gode minder på mange fjeldture.

Aftensmad på terassen foran Bossbu sikringshytten

Om aftenen til hyttekos med drengene talte vi os frem til, at det var morfars syvende besøg på stedet, mit femte og drengenes første.

Hyttekos

© 2019 TranumThomsen

Tema af Anders NorenOp ↑